Ti gange stukket i ryggen


15 Oct
15Oct

Kender du, kære læser,  følelsen af at blive stukket i ryggen, sparket i røven og kneppet i den, magtesløs og rasende, med hadet sydende i alle blodbaner, nerverne som hvidglødende jern, knægtet til jorden, ydmyget og slagen og endelig: Hørt nok til at ørerne burde have været faldet af titusinde gange.

Troen er faldet til jorden. Hadets og vredens umådelige styrke smadrer alle sociale konventioner, og er en uendelig kilde til skældsord så modbydelige at du bliver perpleks over den flod af råddent slam, som skvulper op fra det sorteste sted i din sjæl.

Se manden på billedet, de mange sværd i hans krop.

Der skal kun et sværd til for at dræbe et menneske, og her er hele ti.

Et i øret, som har fået det til at falde af. Et i nakken, som har givet den et fatalt drag. Et mellem skulderbladene – stukket i ryggen. Et lige i nyren. Lige der, hvor man normalt planter en fodsål i røvkasserne – der er to, en fodsål til hver. Og så lige et i røvhullet også. Et, der skærer knæhaserne over. Et solidt plantet i lægmusklerne. Og et i anklen. Måske er det følelsen af svigt, måske den, der følger af bagvaskelse eller forrædderi. 

Men over bag ham er solen ved at stå op, skyerne og mørket trækker sig bort; himlen lysner i et gyldent skær. Bjergene blåner i baggrunden, og havet er blankt og stille. 

Se på mandens håndstilling. Den ligger med pege- og fuckfinger i en helgens velsignende gestus. Vi kender den fra religiøse billeder fra det byzantinske rige og gennem den europæiske kunsthistorie og russiske ikonografi. Det er mandens højre hånd, som foretager denne gestus, dextra, den lyse vejs hånd, ikke sinistra, den mørke vej. Hvordan kan manden foretage en velsignelse midt i denne elendighed?

Måske kender du, kære læser, den frigørelse, der følger af at have set noget virkelig grimt i øjnene. At se situationen som den virkelig er og råbe pik og skride. At tage konsekvensen af de ubehagelige følelser, forsvinde fra situationens kilde og efterlade den til sin egen elendighed.

Det er i sandhed en velsignelse.


Af: Louise Kristensen


Photo credit: rosslylop.wordpress.com & Louise Kristensen

Kommentarer
* E-mailen offentliggøres ikke på webstedet.