Tarot-lynguide 3: Den store og den lille Arkana


07 Jan
07Jan

Nu kigger vi på forskellen mellem den store og den lille Arkana, for de to seriers optræden i læsningen er noget af det mest væsentlige i en læsning, for vekselvirkningen mellem dem betyder gerne at fortolkningen får dynamik og momentum.

Den store Arkana

Den store Arkana er de 22 hofkort, der som nævnt repræsenterer arketyperne.

Den lille Arkana er de 4 serier, fra es til konge – stave, bægre, sværd og mønter.

Den store Arkana symboliserer vigtige beskeder af større betydning end den lille Arkana, så for begyndere derfor er det en god ide at lære den store Arkanas symboler først – så har man en god grundstruktur til at åbne den den lille Arkanas 78 andre kort

Når kort fra den store Arkana dukker op i oplæg, er det en indikator for, at der er store udviklingsmuligheder, dramatiske situationer eller forandring i dit liv.

De kan repræsentere kvaliteter, som skal udvikles, hændelser, situationer eller mere abstrakte oplevelser. Det afhænger alt sammen af sammenhængen. De kan repræsentere erkendelser, og de kan være en meget direkte måde at bringe det frem til bevidsteheden, som du inderst inde ved, er sandt - men som du har brug for at erkende for at handle.

Den store Arkana symboliserer sjælens rejse gennem udviklingsstadierne i et menneskes liv til muligheden for visdom eller oplysning gennem de arketypiske symboler, som vi alle møder gennem vores liv. Den viser os de helt store muligheder for gennembrud i den personlige og åndelige udvikling.

Den lille Arkana

Den lille Arkana afspejler dagligdags situationer, problemer, begivenheder og de mennesker, som er en del af vores daglige liv. Den kan vise os vej til konstruktive løsninger på problemer, som kan synes uoverskuelige, de kan afspejle hvorvidt dynamikken og relationerne til venner, bekendte eller kollegaer er sund og hensigtsmæssig, og om man er på vej i den rigtige retning med et bestemt projekt, og hvilke alternativer, man kan bruge i stedet.

Det kræver lidt øvelse... men mest nysgerrighed

Det kræver øvelse at forstå billederne, og i at interagere med dem. Men den får man hurtigt ved at bruge dem. Bare det at kigge på dem, lægge dem op i rækkefølge og være nysgerrig. Hvis du nogensinde har dyrket en have, så kender du sikkert følelsen af den taknemmelighed, som planterne gror med, når du vander og gøder dem. Den følelse er der mange, der har når de arbejder med tarot. Det er lidt som om de´"gerne vil" samarbejde. Som om de kun har ventet på, at du skulle åbne sættet og kigge på dem.

Senere i denne serie om tarot vil jeg publicere traditionelle tolkninger af Rider-Waites tarot med middelaldersymboler, som er meget lette at afkode med nogle få stikord, men som kan føre dig ind i en verden, der er tusinder af år gammel...


Af: Louise Kristensen

Kommentarer
* E-mailen offentliggøres ikke på webstedet.