Tarot-lynguide 2: Arketyperne


28 Dec
28Dec

Tarotkortene kort med deres mystiske skikkelser, landskaber og symboler kan virke...besynderligt bekendte. Det er som om de taler til en fra et meget dybt sted. Som en sang man næsten kan huske teksten og melodien til – og så alligevel ikke helt. Men de reflekterer alligevel noget urgammelt...

Det, der virker besynderlig bekendt, fra sjælens dybder, gennem tiden, gennem det kollektivt ubevidste – det er arketyperne.Man kan godt bruge en dåseåbner til dem. Den har du heldigvis allerede indeni. Den skal måske bare lige nudges lidt.

Hvad er det?

Arketype er det oldgræske ord for forbilledet, mønster eller ideal – det almenmenneskelige og eviggyldige. Vi kender arketyperne fra oldtidens gudeverdener – den stærke tordengud, den vise, den onde, den gode, trolde og jætter. Og fra eventyrerne – hekse, prinser, prinsesser og uhyrer.

Arketyper i den store arkana kan være: Den store moder, den strenge fader, hjulet som symbol på forandring, døden som manden med leen, en stærk autoritetsfigur, en religiøs leder, en åndelig lærer eller mystiker, englen, djævelen, solen og månen. Dramatiske personbilleder og figurer, som symboliserer en stor forandring eller en stor erkendelse.

Hvad kan de?

Kort fortalt? De kan vise os vej til os selv og forbinde os med resten af menneskeheden. Jeg ved godt, det lyder dybt banalt og forenklet, men hør alligevel:

Psykologen Carl Gustav Jung gjorde i begyndelsen af det 20. århundrede begrebet arketyper let tilgængelige for alle ved at forbinde det med tarot.

Han beskrev Den Store Arkanas billeder som arketyper - grundlæggende strukturer i sindet, som er fælles med alle mennesker i hele verden, fordi vi alle er forbundet gennem det kollektivt ubevidste.

Han tilførte også tarotkortene en psykologisk overbygning, som han forbandt med begrebet individuation: Selvets udvikling mod helhed og integration af dets skyggesider – altså det at blive et helt menneske med alle de aspekter, udfordringer og erkendelser, det indebærer.

De oplevelser deler vi alle, vi er alle forbundne med dem, og vi har været det siden tidernes morgen. På den måde kan man også sige, at tarots billeder forbinder os med alle mennesker til alle tider. Dette aspekt af helhed er det, som mange oplever som en følelse af tiltrækning til og ”genkendelse” af billederne. Det er betydningsfuldt at forbinde sig med, ikke mindst i denne tid, som er udfordrende som aldrig før.

Her kan vi bevæge os mod selvets helhed, og det er det aspekt af tarot som giver det den væsentlige karakter af personlig udvikling.




Tekst og foto: Louise Kristensen

Kommentarer
* E-mailen offentliggøres ikke på webstedet.