Oliver Cromwells mumificerede hoved


06 Nov
06Nov

Oliver Cromwell - leder af det engelske parlaments hær mod King Charles I under den engelske borgerkrig og af massakren på den irske befolkning i 1649. han var en streng puritaner, der forbød dans, jul og drukkenskab. Katalysator for eksporten af irske kvinder til kolonierne, som blev tvunget til at ”parre sig” med afrikanske slaver for at avle særligt smukke sexslaver for koloniejerne. 


Nogen kalder Cromwell for demokratiets fader eftersom han havde stor indflydelse på kongemagtens fald og tilskriver ham opbygningen af den engelske flåde, som var med til at sikre England sit verdensomspændende imperium. Andre kalder ham en forfærdelig diktator og folkemorder. 


Cromwell ledede under den engelske borgerkrig parliamentarister mod royalister, først gennem kamp, derefter rettergang. Dét endte med at King Charles I’s afhuggede hoved blev kastet af bøddelen og ned i den folkemængde, som havde overværet begivenheden. 


Hvad der blev af King Charles hoved ved vi ikke. Til gengæld har vi en saftig souvenir med en ram lugt af historiens vingesus og et touch af poetisk symbolik – nemlig Cromwells afhuggede hoved på en stage.


Da Cromwell døde i 1658 af malaria og urinvejsinfektion blev der taget en afstøbning af hans ansigt, som i dag er udstillet på Bitish Museum. Herefter blev han balsameret og fik en begravelse som en statsmand i Westminster Abbey, side om side med det monarki, som han havde bekæmpet. 


Først død, dernæst gravet op, og SÅ henrettet

Men Cromwells protektorat, ledet af hans søn Richard, kollapsede, da King Charles II vendte tilbage fra eksil og blev indsat som konge af England – og så var det slut med at hvile i fred i Westminster Abbey.


Cromwells lig blev to måneder senere gravet op, og samme skæbne fik juristen John Bradshaw, som havde en vigtig rolle i retssagen mod King Charles I, og Henry Ireton, Cromwells svigersøn, som havde været general i Cromwells hær. 


De tre afsjælede legemer i deres ligklæder blev slæbt gennem London til de galger, hvor de blev hængt til offentligt skue, og da deres kroppe helt naturligt blev opløst og faldt ned, blev hovederne sat på 6 meter lange stager og monteret på Westminster Hall, hvor retssagen mod King Charles I havde fundet sted. 


Stagen, som Cromwells hoved sad på, blev i 1688 ødelagt i en storm. Hovedet faldt ned - og en vagt, som gik sin aftenrute, fandt hovedet, stak det ind under sin kappe og gemte det i sin skorsten, og turde ikke levere det tilbage til myndighederne trods en betydelig findeløn. 


Hvad for et hoved er det rigtige?


Hovedet har siden gennem historien poppet op og ned som en bøje på havet. Det siges at vagten bekendte sig til sin datter, mens han lå på sin dødsseng, og at datteren skulle have solgt hovedet. sådan forsvandt hovedet af syne, indtil det dukkede op i samleren Charles DePuys private museum i London i 1710, og gennem det 18. og 19. århundrede passerede det gennem hænder på private samlere og kuratorer, som udstillede det mod betaling. I 1815 blev hovedet solgt til Josiah Henry Wilkinson – efter eget udsagn den familie, som vagten fra Westminster Hall, tilhørte.


I 1875 blev to hoveder indleveret til Dr. George Rolleston, som undersøgte dem og foretog sammenligninger med Cromwells dødsmaske. Det ene hoved stammede fra en udstilling på Ashmolean Museum i Oxford Wilkinsonhovedet viste sig at have træk, som både stemte overens med dødsmaskens struktur – og med de specifikke fakta om detaljerne ved Cromwells posthume henrettelse. Ved Cromwells ”første” død blev der foretaget en obduktion af hans hoved gennem et rundt snit i kraniet for at undersøge hjernen. Ved Cromwells ”anden” død blev hans hoved gennemboret af stagen, nedefra og op. Ashmoleanhovedet var et kranie uden kød og hud. Wilkinsonhovedet derimod - var balsameret.


I 1935 blev Wilkinsonhovedet undersøgt af Karl Pearson Geoffrey Morant, som bekræftede at hovedet havde tilhørt en 60-årig mand hvis hjerne havde været obduceret gennem et snit i toppen af kraniet, hvorefter snittet var blevet lukket til med den balsamerede hud, og det blev endeligt fastslået at kraniets proportioner passede med dødsmasken og med Cromwells portrætter. 


Og her ender hovedets rejse gennem historien. Familien Wilkinson besluttede sig til endelig at give hovedet en ordentlig begravelse i samarbejde med Sidney Sussex University, som Cromwell havde tilhørt. Siden 1962 har det mumificerede hoved hvilet i en æske af egetræ siden 1962. 


Af Louise Kristensen


Photo sources: 

express.co.uk

history collection.com



Kommentarer
* E-mailen offentliggøres ikke på webstedet.