KANINMANDEN (Creepypasta)


26 Oct
26Oct

"Jeg har desperat bug for hjælp. Hvis nogen, der læser det her kan give mig en eller anden form for indsigt i det her, så vil jeg være dybt taknemmelig. Jeg er sikker på at nogen af jer er hardcore horrorfans, så det er derfor jeg beder jer om hjælp. Jeg har altid nydt et godt gys til at få humøret op.men det her...det har jeg gået igennem de sidste ti år uden at kunne forstå det."

Disse linjer er det sidste, man fandt på X's computer:


Jeg er en mand på 40 år, jeg er lykkeligt gift, og jeg har tre børn, som går i skole og i gymnasiet. 

Min kone og jeg holder meget af efteråret. Både fordi det er så smukt, og fordi vi synes at Halloween er sjovt. Vi bruger altid en hel del penge på dekoratoner og slik. Alle ved at det er vores hus, man skal gå til for at få fyldt posen seriøst op. 

Det lignede en art maskot. Ved nærmere eftersyn var der noget foruroligende ved kostumet. 

Kaninens hoved havde kæmpestore, tegneserieagtige øjne, og ørerne var ret lange. Hele kostumet var ret imponerende. Det lignede et af de der all-over kostumer, du ikke bare lige finder i en hvilken som helst udklædningsbutik. Det må have kostet en del. Kaninen holdt en lille lanterne med et stearinlys i den ene hånd og en spand frem med den anden. Han holdt den bare foran sig uden at sige et ord. Det er her, det bliver rigtig mærkeligt. Det var nemlig i starten af september. Som du kan forestille dig, havde vi ikke noget slik at give denne kanin. 

Jeg havde ikke lyst til at være uhøflig. Det kan jo være en forvirret eller mentalt udfordret person. En det var i hvert fald ikke et barn. Kaninen var mndt 1.85 høj. 

”Jeg beklager...det er lidt for tidligt til trick or treat. Kom bare tilbage i oktober. Så vil vi helt sikkert have noget til dig, ”sagde jeg.

Kaninen kiggede bare ned på sin tomme spand, vendte om og hoppede gadedrengehop ned ad gaden. Vi syntes det var ganske bizart.det her ville ikke være en ulykkelig fyrs råb om hjælp hvis det bare endte her. 

Næste gang var sent i december. Sneen væltede praktisk talt ned. Da modtog vi endnu en banken på døren. 

Kostumet var ret snavset, som om det ikke var blevet vasket meget længe men det besynderlige er at den her person aldrig kom til Halloween. Ikke en eneste gang. 

Jeg forsøgte at være høflig igen og fortalte ham at jeg ikke havde noget slik. Jeg sagde også til ham, at han burde finde ly mod snestormen. Men der var ikke nogen som helst chance for at jeg lukkede ham ind i huset. 

Den næste gang var i midten af januar. På det her tidspunkt var jeg ærlig talt ret irriteret og havde det ikke godt med det.jeg informerede i øvrigt det lokale politi om den her fyr. Jeg kunne helt legalt sige, at fyren chikanerede mig og min kone. Jeg havde ventet fem år, før jeg talte med andre om det end min kone. Én gang åbnede jeg endda døren med mit jagtgevær i hånden og markerede, at nu havde situationen altså været træls igennem en længere periode, og nu ville jeg have, det skulle høre op. Men det generede ham tydeligvis ikke det mindste 

Efter at vi flyttede til den anden side af byen, troede vi, at det var slut. Der skete ikke noget de første par måneder. Alting virkede helt fint. De første par måneder skete der ikke noget. Indtil den dag det bankede på døren. Jeg troede ikke at det ville være kaninen. 

Men da jeg åbnede var det kaninmanden igen. Hans kostume var gennemsmadret af skidt og mudder. Jeg kunne se store plamager af snavs, der var opbygget gennem lang tid. Der var endda edderkoppespind på ham, og nogle af edderkopperne kravlede rundt på ham. Det var som om hans kostume var begyndt at rådne. 

Lige meget hvor meget jeg råbte af ham eller truede med at hente mit gevær, så er han kommet tilbage adskillige gange siden.

Og det er lige nu, jeg beder om jeres hjælp. For nogle dage siden kom han tilbage. Jeg tøvede med at åbne døre. Men da jeg gjorde, stod han der igen, og han havde store plamager af en indtørret, rødbrun substans omkring kaninens mund og på dens torso. Jeg ville bare have, at det her skulle stoppe, så jeg fandt noget pebermyntepastiller i min lomme og gav ham dem. Ret overraskende rystede han på hovedet. 

Jeg må indrømme at jeg var ret dum. For første gang i 10 år, stillede jeg ham et spørgsmål, som jeg aldrig havde stillet før:

”Hvad er det du vil?”

Hans krop i kaninkostumet blev helt stille. Så rakte han sin spand frem imod mig og bad mig ordløst at se i den. Jeg brækkede mig næsten ved synet. I spanden lå et hjerte. For min samvittigheds skyld, valgte jeg ikke at tro at det var et menneskehjerte, men jeg er i tvivl. I selvforsvar, gav jeg kaninen en knytnæve lige i ansigtet. Hans bløde bomuldshoved fløj direkte af og landede på græsplænen 

Hvad jeg så har holdt mig vågen lige siden. Under masken var...ingenting. Der var intet. Jeg kiggede på kanninhovedet på græsplænen. Jeg sværger. Et øjeblik så jeg dens ene øje åbne og lukke sig. Som om det blinkede. 

Men før jeg kunne nå at gøre noget, løb kroppen direkte hen og samlede hovedet op. Og forsvandt med umenneskelig hastighed ud af haven. 


Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skal gøre. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med det her. Jeg kan virkelig godt bruge noget hjælp. Jeg har sagt det til politiet. Jeg har sprugt min børn. Alle tror jeg er splitterravende vanvittig. Men jeg er også bange for at det er mig og min kone der står for skud næste gang. 

Hvorfor? Fordi jeg i morges så, at der var skrevet noget på min hoveddør. 

”Vi ses til Halloween. For sidste gang.” 

Jeg opfatter det som en trussel. Halloween er i aften! Jeg har besluttet at vi tager ud af byen. Men jeg aner ikke om det betyder noget. Hvad hvis den finder os, som den gjorde sidste gang. Hvad hvis den forfølger os? Og hvad helvede er det? Hvis der er nogen, der kan hjælpe så, please, fortæl os det. Der er ikke meget tid tilbage.

Nå ja, som flere har foreslået så har vi selvfølgelig installeret et overvågningskamera. Der er ikke noget på det. Andet end




Af: Louise Kristensen


Kommentarer
* E-mailen offentliggøres ikke på webstedet.