Harer, fakenews og folketro


23 Nov
23Nov


De fleste tror, at heksens dyr er enten en sort kat eller en skrubtudse. Der tager man ganske fejl særligt når det kommer til katten. I de gamle historier her i Danmark er det næsten altid haren, som er i spil, for det er en hare, som hekse først og fremmest omskaber sig til. Heksen har altså et harehamram, for hun kan nemlig skifte skikkelse til en hare.


Hekseharen


Hekseharen, som en sådan kaldes, findes der utallige beretninger om. Langt de fleste hekseharer ligner en helt almindelig hare, men nogle af dem har kun tre ben, andre otte, dem med otte ben løber med fire ad gangen, det må altså se ret mærkeligt ud.


Sølvkugler 


Mange af disse historier fra det ganske kongerige minder om hinanden, som for eksempel, at en heksehare kan man ikke fange, den vil altid smutte væk, selvom man pudser sine jagthunde på den, vil den kunne løbe sin vej, ja, faktisk kunne den få jagthundene til at komme op og slås med hinanden, ret smart. Så kan man jo altid hive jagtgeværet frem, men husk at lade den med ”sølvpatroner”. 


Skal du plaffe en heksehare, så skal det gøres med sølvkugler og her begynder det så at lugte lidt af vampyr. Det er sket, at en jæger har ramt en sådan magisk hare, men aldrig nogensinde at dræbe en. Pudsigt er det, at der altid er en gammel kone eller gårdpige i nærheden, som har brækket benet eller fået ødelagt hoften. Man var så sikker på, at det var hende som havde tryllet sig om til en hare. Sidste gang nogen, så vidt vi ved, skød efter en heksehare med en sølvkugle var i 1938. Ok, sølvkugle og sølvkugle, det var med en sølvknap og det skete på Sydfyn og skuddet var rettet efter en ældre model af det kvindelige køn, som man mente kunne forvandle sig til en magisk hare.



Onde hekseharer 


De fleste hekseharer var ude på markerne for at malke folks køer, man kaldte dem også for mælkeharer og de stak oftest af så snart de så mennesker, men man kunne også være meget uheldig og møde en ond en af slagsen. Det var der for eksempel engang en dreng på en bondegård ovre i Vestjylland som gjorde. Det var varm sommernat og han vågnede ved at han skulle skide. Drengen stod op og gik ud og over gårdspladsen, hen mod det lille lokumsskur. Han satte sig på dasset, som man kaldte det og lukkede ikke døren men sad og kiggede ud i sommernatten. Bedst mens han sad og sked, stillede der sig pludseligt en hare op foran ham og kiggede ham i øjnene, drengen blev med et fuldstændigt lam, om morgenen fandt man ham stadigvæk siddende på lokummet og man måtte da tørre ham i røven og bære ham ind i hans seng. Han kom aldrig til at gå igen. Så nu ved du, at man skal lade være med at sidde og skide under sommerstjernernes em og tænke på haresteg.


Satans hare 


Hvordan laver man sig så om til en hare? Jo, ser I, man skal have en ganske bestemt heksesalve og den smører man på sine fødder, således bliver man til en heksehare. Det er da lidt satanisk. Vi har også beretninger om harer, som i virkeligheden var fanden selv. Da heksen Maren Splid blev brændt på bålet, lød der med et et kæmpe knald og ud af bålet sprang der en hare, folk sagde da, at det var fanden selv, som havde forladt Maren Splid. Så man en hare om natten løbe bort fra galgebakken, ja så var det jo naturligvis mørkets fyrste i egen person, som havde været forbi for at hente den henrettedes sjæl, mindre kan naturligvis ikke gøre det.



Spøgelsesharen 


Nogle mennesker gik også igen som spøgelsesharer. Der var engang en mand i Bukkerup, lidt vest fra Lejre, som var mistænkt for at have dræbt sin kone, men man kunne ikke bevise det. Snart blev han gift igen med en yngre kvinde. Hver eneste aften kunne forbipasserende dog se en hvid hare hoppe omkring i haven og kigge ind ad vinduerne. Manden med den nye kone blev rasende og han prøvede mange gange på både at skyde og jage den bort, men det lykkes aldrig. Hver eneste aften kom den hvide spøgelseshare tilbage og kiggede gennem vinduerne. På egnen hviskede man om, at det ikke kunne være andre end den dræbte kone, som var vendt tilbage fra graven for at hjemsøge ham. Vi ved, at på nogle kirkegårde vrimler det med spøgelsesharer, masser af de døde genopstår fra deres grave ved midnatstid og spøger rundt, først når den lokale præst truer med at mane dem ned i helvede, forsvinder de. Hvorfor minder dette om sangen ”På loftet sidder nissen med sin julegrød?”



Held og lykke 


Hvis man kan få fat i en hares højre bagben, så har man en rigtig god lykkeamulet og kan man ikke sove, så skal man lægge den under hovedpuden, så falder man altid hurtigt i søvn. Hvis en pige tror, at hendes kæreste ser en anden pige, skal hun stikke nåle i et harehjerte, mens hun siger hans navn, lige så mange nåle der er i hjertet, vil der ske af ulykker for ham, hvis han er hende utro, sker der ham ingen ulykker, ja, så er han trofast. Hvorfor hedder det hareskår? Jo, fordi spaltningen i læben minder om en hares snude og i gamle dage troede man, at børn blev født med hareskår, fordi deres mor ved et uheld var kommet til at gå over en hares rede.


Tag det med et gran salt


Da jeg var en lille dreng, fortalte min morfar mig altid, at ville man fange en hare, skulle man snige sig op bag den og stryge lidt salt på halen, så kan haren ikke bevæge sig og den er lige til at snuppe. Der var altid et eller andet ved den historie, som jeg ikke helt kunne greje logikken ved.


Til slut en gammel gåde: En døv, en blind, en halt og en nøgen mand gik på jagt. Den døve hørte en hare komme, den blinde så den, den halte indhentede den og den nøgne lagde den under frakkeskøderne. Hvad er denne historie?

 Løgn.

Kommentarer
* E-mailen offentliggøres ikke på webstedet.