Edward Mordrakes dæmoniske ansigt


30 May
30May

I slutningen af det 19. århundredes England opstod den besynderlige og sælsomme historie om adelsmanden Edward Mordrake, som tog sit eget liv I en alder af 23. 


Mordrake var højt begavet, en dygtig musiker og var tillige smuk og tiltrækkende – en sand britisk gentleman!


Imidlertid levede han i selvvalgt isolation, afslog endog ofte besøg af familiemedlemmer. For på bagsiden af Mordrakes hoved sad han parasitiske tvilling med et fuldt udviklet ansigt, som havde sin egen intelligens og vilje, og til dette ansigt hørt en personlighed, som stod i modsætning til alt, hvad Mordrake var – spydigt, ondskabsfuldt og dæmonisk. Når Mordrake smilede, snerrede ansigtet. Når Mordrake græd, grinede det. Dets øjne ville følge den, som så på det, og dets læber bevægede sig konstant i en, for alle andre en Mordrake, uhørlig plapren. Men det, det parasitiske ansigt, fortalte Mordrake, var så afskyeligt, at det drev ham til vanvid. Mordrake fandt aldrig hvile for hvad han betegnede som sin Djævelske Tvillings ondskabsfulde hvisken. Til sine læger, Manyers and Treadwell, appellerede Mordrake fortvivlet:


”Det sover aldrig, men taler altid til mig om ting, som kun tales om i Helvede. Ingen kan forestille sig hvilke djævelske fristelser, han stiller foran mig. For en synd, som aldrig er tilgivet mine forfædre, er jeg for evigt vokset sammen med denne djævel, for en djævel er det i sandhed. Jeg beder og bønfalder jer om at rive dette ansigt ud fra dets menneskelige sokkel, om så jeg skal dø i forsøget.”


Den rædselsfulde hvisken i graven


De to læger turde ikke vove forsøget at operere ansigtet ud af Mordrakes baghoved, og trods lægernes overvågen af ham, lykkedes det Mordrake at begå selvmord ved at tage gift. Inden sin død forfattede han et brev, hvori han beskrev sit ønske om at det dæmoniske ansigt måtte destrueres inden hans begravelse for at det ikke “skulle fortsætte sin rædselsfulde hvisken i hans egen grav,” og Mordrake ønskede tillige at begraves uden gravsten eller anden markering af hans sidste hvilested.


Den virkelige grund til at Edward Mordrakes sidste hvilested ikke kan findes noget sted, er så enkel, som den kan være: Historiener en urban legend. Edward Mordrake har aldrig eksisteret. Den livfulde voksfigur af hans to ansigter er en vellignende og fantasifuld skulptur, og det samme gælder for den mumificerede version. Men det er en god historie, som i sin britiske formfuldendthed giver mindelser om Oscar Wildes foruroligende fortælling om Dorian Grays billede.


Chang Tzu Ping – virkelighedens Mordrake?


Rent videnskabeligt er historien er ikke kun fri fantasi. Det medicinske grundlag for fænomenet kaldes Foetus in foetu, et foster i fosteret. Begrebet dækker over en udviklingsmæssig anomali som finder sted under celledelingen i livmoderen. Teorien er, at hvor denne celledeling under normale omstændigheder ville skabe et fuldt udviklet tvillingepar, hvor det ene foster udvikler sig på en måde, så det opsluger det andet foster, og dele af det underudviklede foster findes som rudimentære dele på det udviklede barn. Dette kan til tider være i form af uudviklede lemmer vilkårlige steder på kroppen, som ikke gør nogen fysisk skade udover måske at være årsag til et mentalt ubehag.


I andre tilfælde kan det uudviklede foster findes i en tumor, som indeholder f.eks. tænder og hår. I meget alvorlige tilfælde har man måttet udføre operationer på mennesker, som havde deres parasitiske tvilling i bughulen, og det måske mest ekstreme tilfælde i nyere tid kan siges at være en den kinesiske mand, Chang Tzu Ping. Ping var født med to ansigter, den parasitiske tvillings underudviklede ansigt sad på siden af Pings kind og bestod mest af alt af en mund med udstående tænder, en rudimentær hovedbund med hår og et indfaldent område, hvor den parasitiske tvillings øjne skulle have siddet. Det mest uhyggelige ved Pings parasitiske tvillingerest var, at når Ping smilede, betød muskelsammentrækningerne i det ”rigtige” ansigt, at den parasitiske mund ligeledes reagerede med et grotesk smil. Ping blev succesfuldt opereret i 1980, og det betød, at han kunne træde ud af sin isolerede tilværelse og leve et normalt liv.


Er de farlige?


Som teenager fik jeg mulighed for med egne øjne at se en parasitisk tvilling på en af mine veninders fars ryg, men denne tvilling var blot en lille klump, og selvom han sikkert godt havde kunnet få opereret den væk, var den så harmløs, at det ikke var nødvendigt.


Måske er der mange flere af os, der går rundt med resterne af vores bror eller søster, end vi tror. Måske som noget, der ligner et modermærke eller en anden lille medfødt forhøjning på huden. Det giver stof til eftertanke. Men det er i virkeligheden blot et af naturens små luner, som intet nødvendigvis betyder for vores velbefindende.


Selv hvis Mordrake havde eksisteret, så var det måske slet ikke hans parasitiske tvilling, der talte, men en psykologisk forstyrrelse, som fik ham til at høre stemmer. Dette fænomen opleves ikke sjældent af mennesker, som har en eller anden form for psykisk lidelse, og ganske ofte hos mennesker med ofte misforståede sygdom skizofreni, om hvilken tabuerne, der omgiver den, bør brydes.


Men måske kan selv de mest tilsyneladende mentalt sunde også risikere at høre noget så udefinerbart, så mærkeligt, så uhyggeligt som en dæmonisk stemme, som hvisker i natten...


Af: Louise Kristensen

Photo credit: allthatisinteresting.com




Kommentarer
* E-mailen offentliggøres ikke på webstedet.